Palladium (XPD) faldt kraftigt tirsdag og kom under hårdt pres sammen med andre industrimetaller på grund af geopolitiske bekymringer knyttet til den igangværende konflikt i Mellemøsten mellem USA og Kina.

Nøglefaktorer bag faldet:

Forsyningsforstyrrelser og geopolitiske risici

Stigende spændinger i Mellemøsten og afbrydelser i visse minedriftsaktiviteter gav næring til bekymringer over udbuddet. Paradoksalt nok resulterede disse bekymringer dog ikke i stærk købsinteresse. I stedet øgede de markedsvolatiliteten, mens sælgerne bevarede kontrollen.

Svagere amerikansk støtte til elbiler

Faldende politisk momentum bag incitamenter til elbiler i USA tyngede stemningen. Palladium anvendes i vid udstrækning i bilkatalysatorer, så enhver opbremsning i støttende politiske foranstaltninger lægger pres på forventningerne til industriel efterspørgsel.

Klart teknisk pres

Faldet under 20-dages og 50-dages glidende gennemsnit sendte et negativt signal til kortsigtede handlende. ADX-indikatoren afspejler også svag trendstyrke, men med en bearish bias, hvilket tyder på, at den nedadgående momentum endnu ikke er stærk nok til en afgørende vending, selvom sælgerne fortsat er dominerende.

Analytikernes synspunkter: delte udsigter

Anton Kharitonov fra Traders Union ser bruddet under kort- og mellemlangsigtede gennemsnit som et advarselstegn og identificerer $1.715 som et vigtigt støtteniveau. En bevægelse under dette niveau kan åbne døren for yderligere tab, og understreger, at enhver nuværende genopretning virker skrøbelig, så længe sælgere kontrollerer markedet.

Viktoras Karabytjank fra Traders Union indtager en mere konstruktiv holdning og bemærker, at ugentlige indikatorer som RSI og MACD fortsat er støttende på længere sigt. Han ser intervallet mellem $1.700 og $1.750 som en konsolideringsfase inden for en bredere langsigtet opadgående trend.

Markedsanalytiker Parshwa Turakhia fokuserer på kort sigt og argumenterer for, at indikatorer som Stoch RSI og CCI peger på oversolgte forhold på kort sigt, der kan muliggøre hurtige rebounds mod $1.750, selvom den høje volatilitet sandsynligvis vil fortsætte.

I den amerikanske handel faldt palladiumfutures for marts med 7,5 % til 1.630,5 dollars pr. ounce pr. 19:18 GMT.

Det globale oliemarked står over for et sæt af værst tænkelige udfald, i takt med at krigen mellem USA og Iran udvider sig til store dele af Mellemøsten uden en klar afkørsel i sigte. Det øger risikoen for langvarige forsyningsforstyrrelser, der kan bremse den globale økonomiske vækst.

Hvad sker der i Hormuzstrædet og den regionale energiforsyning?

Olietankskibstrafikken gennem Hormuzstrædet, verdens vigtigste maritime korridor for olietransport, er reelt gået i stå, efter at rederier tog forholdsregler og suspenderede passagen gennem chokepointen. Data fra energikonsulenter viser, at omkring en tredjedel af verdens søbårne olieeksport passerede gennem strædet i 2025. Hormuzstrædet er en af de mest følsomme ruter i den globale energihandel, der forbinder Golfen med Det Indiske Ocean.

Iran har også udvidet sine gengældelsesangreb til at omfatte regionale energianlæg. Qatar annoncerede en suspension af produktionen af flydende naturgas, efter at centrale anlæg blev ramt af droneangreb. Dette er vigtigt, fordi omkring 20 % af den globale LNG-eksport kommer fra Golflandene, især Qatar, og bevæger sig gennem de samme meget følsomme sejlruter.

Natasha Kaneva, chef for global råvareanalyse hos JPMorgan Chase & Co., sagde, at den tidligere antagelse om, at en hidtil usandsynlig forstyrrelse var usandsynlig, har vist sig at være forkert. Hun tilføjede, at krigen allerede har medført et næsten fuldstændigt stop for skibsfarten gennem strædet i det, hun beskrev som et af de mest turbulente øjeblikke i moderne maritim handel.

Råoliepriserne steg med mere end 6 % mandag efter at være steget med mere end 12 % tidligere samme dag, mens de europæiske naturgaspriser steg med mere end 40 %. Priserne forventes at stige yderligere afhængigt af, hvor længe krigen varer, og om Iran angriber energiinfrastruktur i Golfen.

I USA forventes bilister at stå over for højere brændstofomkostninger i de kommende dage. Benzinpriserne kan stige med 0,10 til 0,30 dollars pr. gallon i løbet af den næste uge, efterhånden som råoliepriserne stiger.

Scenarier for olie- og gaspriser

Råvareanalytikere forventer, at Brent-råolie vil stige til over 100 dollars pr. tønde, mens de europæiske naturgaspriser kan overstige 60 euro pr. megawatt-time, hvis Teheran strammes op og fortsætter angrebene på energifaciliteter i nabolandene, ifølge Bank of America. Banken sagde også, at en langvarig forstyrrelse i strædet kan øge Brent-olieprisen yderligere med 40 til 80 dollars pr. tønde.

Hvis krigen varer mere end tre uger, kan Golfstaterne løbe tør for lagerkapacitet, da usolgt råolie ophobes uden et eksportmarked, hvilket potentielt tvinger nogle producenter til at reducere produktionen. I det scenarie kan Brent-olieprisen nå op på 120 dollars pr. tønde ifølge JPMorgans estimater.

Hvis Iran indfører en fuldstændig lukning af Hormuzstrædet med marineminer og antiskibsmissiler, kan oliepriserne stige kraftigt til op mod 200 dollars pr. tønde, ifølge Deutsche Bank.

Historisk sammenligning og andre risici

Sidste gang olieprisen nåede 100 dollars pr. tønde var efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022, hvor de amerikanske benzinpriser nåede rekordniveauer over 5 dollars pr. gallon.

Kaneva advarede om, at et sammenbrud af Irans politiske system kunne udgøre en endnu større forsyningsrisiko. Iran producerer mere end 3 millioner tønder om dagen, og at produktionen kunne blive truet, hvis der opstår interne uroligheder eller borgerkonflikter, et scenarie, der i sådanne tilfælde kan presse oliepriserne op med mere end 70 %.

Et nedadgående scenarie

Hvis kampene slutter hurtigt, kan olieprisen vende tilbage til 60 til 70 dollars pr. tønde ifølge Bank of America, især hvis nedtrappingen sker inden for få dage.

USA og Iran synes dog stadig at være fastlåste i deres positioner. Den tidligere iranske nationale sikkerhedsrådgiver, Ali Larijani, afviste forhandlinger med USA og sagde, at det fælles amerikansk-israelske angreb skubbede regionen ud i en unødvendig krig.

Amerikanske aktieindeks faldt bredt ved starten af handlen tirsdag, da krig og militære operationer mellem USA og Iran eskalerede.

De amerikansk-israelske angreb resulterede i Irans øverste leder, ayatollah Ali Khameneis, død, hvilket markerer et vigtigt vendepunkt for Den Islamiske Republik og en af de mest betydningsfulde udviklinger siden 1979.

Som svar lovede iranske embedsmænd en kraftig gengældelse, hvilket øgede frygten for en bredere regional konflikt, især da der blev rapporteret om eksplosioner i flere byer i Golfen.

I den tidlige handel, pr. 14:51 GMT, faldt Dow Jones Industrial Average med 2,1% (eller 1.009 point) til 47.895. Det bredere S&P 500 faldt med 1,8% (eller 137 point) til 6.744, mens Nasdaq Composite faldt med 2,1% (eller 467 point) til 22.282.

Store tab ved Wall Streets åbning, da Dow falder med mere end 1.000 point

Amerikanske aktieindeks faldt kraftigt i starten af tirsdagens handelssession midt i eskalerende krig og militære operationer mellem USA og Iran.

De amerikansk-israelske angreb dræbte Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, og markerede et afgørende øjeblik for Den Islamiske Republik og en af de mest betydningsfulde begivenheder siden 1979.

Iranske embedsmænd lovede en kraftig reaktion, hvilket øgede bekymringen om en bredere regional eskalering, især efter rapporter om eksplosioner i flere byer i Golfen.

Klokken 14:51 GMT var Dow Jones Industrial Average faldet med 2,1% (1.009 point) til 47.895, S&P 500 var faldet med 1,8% (137 point) til 6.744, og Nasdaq Composite var lavere med 2,1% (467 point) til 22.282.

Bitcoin holdt sig stabilt over for den amerikanske dollar tirsdag morgen og oplevede en lille stigning efter et kraftigt udsalg i weekenden midt i fortsat eskalering mellem USA og Iran.

Verdens største kryptovaluta målt på markedsværdi var faldet til næsten 63.000 dollars i weekenden, da investorer reducerede eksponeringen mod højrisikoaktiver og skiftede til sikre havne som guld og amerikanske dollars. Den genvandt senere en del af sine tab og handlede lige under niveauet på 67.000 dollars.

Siden årets begyndelse har Bitcoin mistet omkring en tredjedel af sin værdi, mens den samlede markedsværdi for kryptovaluta er faldet med omkring 350 milliarder dollars sammenlignet med niveauet for en måned siden, ifølge data fra CoinMarketCap.

Markedsturbulens i denne uge fulgte efter amerikanske angreb på Iran, som angiveligt resulterede i døden af Irans øverste leder Ali Khamenei, hvilket fik Teheran til at iværksætte en række angreb på amerikanske baser i Mellemøsten.

Den eskalerende konflikt har øget den globale økonomiske usikkerhed, især efter lukningen af Hormuzstrædet, en af verdens vigtigste olietransitruter, hvilket har drevet råoliepriserne op. Stigende energipriser giver næring til bekymringer om, at inflationen kan accelerere, især i lande, der er stærkt afhængige af import af olie og gas.

Ethereum, kryptovalutaen knyttet til Ethereum-netværket, steg med omkring 0,9% og blev handlet lige under niveauet på 2.000 dollars.

I mellemtiden afspejlede aktier i kryptorelaterede virksomheder ikke opsvinget i den amerikanske handel før børsen, hvor Coinbase og Strategy - softwarefirmaet, der har store Bitcoin-reserver - ser ud til at åbne sessionen lavere.